Lokal kreativitet
Smags-Løget er på mange måder en lokal aktør – med et stort og stærkt netværk af kontakter i det sydvestfynske.
Der arbejder mange kreative kunsthåndværkere i Smags-Løgets store opland. Hos os får flere af dem mulighed for at vise deres håndværk frem – og vi får pirret endnu et par sanser med deres smukke kunst.
Smags-Løget er som bekendt forkælelse for både smag, syn og sanser!
Noget at smage på, dufte til, røre ved, kigge på...
Hos os har alt, hvad vi beskæftiger os med, noget med mad, drikke og smagsoplevelser at gøre. Det gælder også det kunsthåndværk, vi sælger. Det har især relation til mad og drikke, giver masser af kunst og kreativitet, personlighed og udtryk til vores butik – og måske til dit køkken?
Vi har samtidig masser af spændende udstyr til køkkenet. Vi har bl.a. forskelligt køkkengrej, køkkentekstiler, potter/pander, skåle, fade og mange andre spændende handelsvarer. |